
Hundetræning og adfærdsrådgivning med afsæt i forståelse for relationen mellem hund og menneske, videnskab/neurobiologi, nervesystemer, empati og rummelighed, indlæringspsykologi og teknik til udførelse af øvelser. Uanset om du har en sportshund eller en familiehund.
Men faktisk, først og fremmest ~ Back to Basics. I nye metoder, nye fancy øvelser, nye smarte snore, bolde, godbidder, veste med magneter o.s.v. o.s.v. har vi lidt glemt det allervigtigste: To nervesystemer, der skal finde hinanden, for at kunne forstå hinanden. Før DET er på plads, kommer vi aldrig helt i mål med alt det andet.
Og lige præcis at observere adfærd og afkode nervesystemer har jeg specialiseret mig i. Jeg har erfaring, både som hundefører og som underviser siden 2007.
Hvorfor tror jeg, at jeg med stor sandsynlighed kan hjælpe dig? Uanset hvilken udfordring du og din hund går i gennem lige nu.
Fordi jeg selv har oplevet ikke at blive lyttet til, når jeg til træning stod med et konkret problem. Træneren fokuserede mere på den metode han/hun ville undervise efter, end hvad for en type hund jeg havde. Og hvilken type menneske jeg var. Hvis vi ikke kunne indordne os under metoden, var der ikke rigtig nogen hjælp at hente.
Fordi når jeg gik efter min mavefornemmelse, og kunne mærke at min hund slet ikke trivedes i den type træning, fik jeg at vide, at så skulle jeg nok have købt mig en tøjhund i stedet.
Fordi jeg selv har stået frustreret, med tårer i øjnene, ked af det både på min hunds og mine egne vegne. For vi ville jo så gerne, men det fungerede bare ikke.
Fordi jeg nu VED at vi kan sagtens både kan være ambitiøse og stille krav i vores træning, og samtidig have en harmonisk og afbalanceret relation til vores hund.
Fordi jeg selv har mærket forskellen, da jeg kom til en træner, som udelukkende fokuserede på os. Ikke på metoden, Ikke på teknikken. Som ikke kun kiggede på hvor god (eller dårlig) jeg var til at indlære en øvelse, men som kiggede på hvordan vi havde det mens vi gjorde det. Som rummede os præcis som vi var. Som gav plads til, at vi kunne vokse i vores eget tempo. Som gav mig indsigt min hunds indre verden, og dermed gav mig en unik mulighed for at forstå hende bedre.
Jeg oplevede at det, der tidligere gav udfordringer, pludselig blev meget nemmere at arbejde med. Fordi der var en større forståelse mellem min hund og mig.
ALLE DE ERFARINGER VIL JEG SÅ GERNE GIVE VIDERE TIL DIG.
DERFOR KØBER DU IKKE HUNDETRÆNINGS-TIMER HOS MIG. DU KØBER KOMPETENCER DU OG DIN HUND KAN BRUGE LANGT UD I FREMTIDEN.